Kort (geografi) - Santa Cruz de Tenerife

Santa Cruz de Tenerife
Santa Cruz de Tenerife er en spansk by på den kanariske ø Tenerife. Byen havde i 2003 ca. 220.000 indbyggere. Det er hovedstaden i provinsen Santa Cruz de Tenerife og hovedstad i den autonome region, som øgruppen udgør.

Fra havnen eksporteres der landbrugsprodukter fra øerne, for eksempel grøntsager, tobak og bananer. Der blev i slutningen af 1930 åbnet olieraffinaderi, som sammen med anden industri blev etableret for at udvide det økonomiske grundlag i området. Byen er vært for ét af de største karnevaler i verden, Karneval de Santa Cruz de Tenerife.

Santa Cruz rummer flere museer som f.eks. Museo de la Naturaleza y el Hombre (naturhistorisk). Desuden findes i byen Teatro Guimerá, der er det ældste teater på De Kanariske Øer.

Auditorio de Tenerife, ligeledes beliggende på havnen, er efter dets åbning i 2003 blevet et arkitektonisk symbol på både byen, øen og øgruppen.

 
Kort (geografi) - Santa Cruz de Tenerife
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal 
Subnational enhed
By, Landsby,...